Sæsonens sidste banko torsdag den 26. marts

27. marts 2026 14:31 , af Lisbeth Wassmann

Så er det slut med torsdagsbanko i denne sæson. Torsdag den 26. marts var sidste gang Forældre Foreningen afholdt deres ugentlige banko i Café Bolden på denne side af sommerferien.

Det har været en flot sæson med mange fremmødte hver torsdag. Vi har godt kunne mærke at Lyngby Håndboldklub har lukket deres tilbud om bankospil ned, og vi har fået mange nye medlemmer.

Tak til alle der støtter op om vores bankospil, og på gensyn efter sommerferien hvor vi starter op torsdag den 3. september 2026.

Husk også allerede nu at reservere første søndag i december (6. december) til årets store julebanko i Lundtoftehallen.